Nyt formandsskab

30. marts, 2016

På generalforsamlingen i Agger blev følgende valgt til Kulturekspressens bestyrelse, der efterfølgende har konstitueret sig således:

  • Formand Grete Johansen, Agger
  • Næstformand Anette Ingeborg, Vestervig
  • Kasserer Allan Holm Hansen, Hurup
  • og til PR. også Villy Dall

Om Kulturekspressen

Nov. 2013 Leo Bjørnskov formand igen for Kulturekspressen. Inger Stauersbøl igen (har været det alle årene) genvalgt som kasserer, og Karin Nikolaus adm.
 
Kulturekspressen er noget helt unikt og går tilbage til 1995.
Det første år var det kun en Hurup begivenhed og udstillingen var på Sydthy Erhvervs- og UddannelsesCenter (SEUC) i Hurup.
 
Ideen blev skabt af multikunstner Andreas Rosmon – de øvrige var den daglige leder af SEUC Gerda Pedersen, der blev Kulturekspressens 1. formand, isenkræmmer Kristen Nielsen, Hanne Nørskov og Anni Pedersen, og med souschefen på SEUC Inger Stauersbøl som sikker ankermand, til såvel det regnskabsmæssige, som det med at få kunstnerne fordelt til de handlende, plejecentre og fabrikker.
 
Men det var udsyn og klarsyn der gjorde, at man allerede året efter kunne indbyde alle sognene i kommunen til samarbejde, og derved blev ”kulturen” spredt til hele kommunen – et samarbejde, der senere skulle vise sig kunne udbygges til gavn for os alle.
 
Der blev annonceret efter kunstnere, der kunne udstille på SEUC, og samtidig fik hver kunstner så tildelt en forretning – et plejehjem – en fabrik og andet – og derved blev den enkeltes kunst også spredt ud over landskabet.
 
Ferniseringen blev hurtigt et stort tilløbsstykke, med mellem 200 og 300 besøgende hvert år, og med udstilling af i omegnen af 100 kunstnere.
 
Kulturekspressen skulle også have sin egen vin, og der skulle findes en ”årets kunstner”, denne kunstner skulle så lave et kunstværk, der så blev etiketten på vinen.
 
Så var fundamentet skabt, og en spændende tid med mange arrangementer var skabt.
 
Da Gerda Pederen i 1997 lod sig pensionere, blev Leo Bjørnskov ny leder af SEUC og de efterfølgende år frem til generalforsamlingen i 2011 var han Kulturekspressens formand.
 
Leo Bjørnskov som formand og Inger Stauersbøl som kasserer og adm. chef for Kulturekspressen, dannede i mange år et supergodt makkerskab – der kom alle – såvel udstillerne som beskuerne til gode.
 
Et af højdepunkterne i Kulturekspressens historie var i 2002, da Viborg amt valgte at give Kulturekspressen årets Kulturpris på kr. 25.000  
 
Kulturekspressen blev og er nu en fest- og kulturuge, hvor det lokale kulturliv i det sydlige Thy blandes med folk og oplevelser udefra.
 
Man kan også kalde Kulturekspressen for "Sognenes fest"
 
Kommunalbestyrelsen besluttede i 2011, at man fra 1. januar 2012 ville overtage SEUC, og i den forbindelse valgte kulturekspressens repræsentantskab så, at det ville være en god ide at flytte fra SEUC til Limfjordscentret, og vælge Limfjordscentrets leder Karin Nikolaus til ny formand for Kulturekspressen.
 
Repræsentanter fra de forskellige beboerforeninger og borgerforeninger kommer med hvert deres bud på oplevelser i skolernes efterårsferie - uge 42. Denne uge er altid Kulturekspresuge med de u censurerede udstillinger som hovedelement i ugen.
 
Hovedudstillingen er nu på Limfjordscentret i Doverodde, hvor sekretariatet også findes.
 
Centerleder Karin Nikolaus var formand for Kulturekspressen i 2012 og 2013.
 
Der er samtidigt kunstudstillinger i mange virksomheder og forretninger i området.
 
November 2015: ved repræsentantskabets møde ønskede kasserer Inger Staursbøl og Leo Bjørnskov ikke genvalg, i stedete blev der valgt et tre personer til at komme med oplæg til en egentlig bestyrelse, og valgt blev Grete johansen, Anette Ingeborg og Allan Holm Hansen.