Kulturekspressen er noget helt unikt. Det er en festuge, hvor det lokale kulturliv i det sydlige Thy blandes med folk og oplevelser udefra.. Oprindelig var Kulturekspressen kun et arrangement i Hurup, hvor man ville give billedkunstnere og kunsthåndværkere mulighed for at udstille deres værker.
Kulturekspressen gik dog hurtigt ud over sognegrænsen og blev en kulturuge for hele den gamle Sydthy Kommune. Man kan også kalde Kulturekspressen for ”Sognenes Fest” – Repræsentanter fra de forskellige beboerforeninger og borgerforeninger kommer med hver deres bud på oplevelser i skolernes efterårsferie – uge 42 er altid Kulturekspresuge Ucensurerede udstillinger er stadig hovedelementet i ugen. Der er en hovedudstilling på Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenter i Hurup, hvor sekretariatet også findes . Centerleder er Leo Bjørnskov er ligeledes formand for Kulturekspressen. De forskellige kunstnere udstiller samtidig i hver sin forretning eller virksomhed på egnen. Små satellitudstillinger ude i sognene er også kommet til med tiden.
Uge 42 har i årenes løb budt på mange oplevelser. Afrikanske dansere, udenlandske troubadourer, kirkekoncerter med kendte navne, sanseture, veteranbilløb , kirke & pizza, gadegudstjenester, spis-sammen-aftener. Listen er lang og bliver hvert år endnu længere.. Kulturekspressen er ikke nogen ”lukket fest”. Med de nye kommunale tider er der samtidig åbnet op for nye sogne.
Med Kulturekspressen er der også skabt et netværk på tværs af sognene. Et netværk der kommer området til gavn hele året.
Ideen blev også fulgt op med en ”årets kulturvin”, hvor der hvert år er forskellig kunstnere, med tilknytning hertil, der har prydet etiketten.
I 1995 var det Jens Søndergård
I 1996 var det Leo Estvad
I 1997 var det Gustav Nielsen-Refs
I 1998 var det Peter Bolt Larsen
I 1999 var det Susanne Tvermoes
I 2000 var det Bjarne Nyborg og
I 2001 var det Helle Troldborg.
I 2002 var det Ellen Rådahl
I 2003 var det Bodil Ernst
I 2004 var det Knud E. Jensen
I 2005 var det Liz Hempel-Jørgensen
I 2006 var det Hannelore Ullrich
i 2007 var det Kristine Frøkjær
i 2008 var det Gunn W. Jensen
i 2009 var det Birthe Ohsten
i 2010 var det Torsten Mosumgaard
i 2011 var det Dorthe Hjorth